Lumia 950 og Lumia 950 XL rammer de danske hylder d. 3. december

Hvis du blev begejstret over nyheden om Microsofts to nye telefoner, Lumia 950 og Lumia 950 XL, og har besluttet dig for at skifte den gamle ud, så kan du forudbestille din nye telefon nu – og få en Microsoft Display Dock med gratis
lumia 950
Lumia 950 - foto: Microsoft

Lumia 950 og Lumia 950 XL er de første telefoner fra Microsoft, som kommer med Windows 10. Windows 10, der allerede er installeret på mere end 110 millioner pc’er verden over, giver den samme brugeroplevelse, hvad enten du bruger en pc, tablet eller smartphone. Styresystemet tilpasser sig skærmstørrelsen og gør dig i stand til at opnå mere, ​uanset hvor mange forskellige enheder du skifter mellem i løbet af din dag. Windows 10 samler også udvalget af apps i én fælles Store, hvad enten du henter apps til din pc, tablet eller smartphone. Download en app på eksempelvis din telefon og den vil være tilgængelig på tværs af dine andre digitale enheder med Windows 10.

Blandt nyhederne i de nye Windows 10-telefoner er også Windows Hello, der er en biometrisk sikkerhedsfunktion, som lader dig låse telefonen op blot ved at kigge på den, da telefonen genkender dig ved at scanne din iris.

Brug din smartphone som en pc
Med Lumia 950 og Lumia 950 XL introducerer Microsoft også Continuum, som er en teknologi, der lader dig bruge din telefon som en pc. For at gøre brug af Continuum skal du have den lille tilslutningsboks, Microsoft Display Dock, hvortil du kobler en ekstern skærm, keyboard og mus. Når du herefter tilslutter din telefon, kan du bruge den som en computer, med en brugerflade præcis som du kender den fra Windows 10. Microsoft Display Dock’en følger med gratis, hvis du køber Lumia 950 eller Lumia 950 XL inden d. 31. januar 2016.

Smartphones i topklassen
Med de nye Lumia-telefoner får du også en smartphone i den helt høje ende af skalaen, når det kommer til features og funktioner. Et af Lumia-seriens kendetegn har altid været et glimrende smartphone-kamera, og Lumia 950 og Lumia 950 XL er ingen undtagelse. Her får du et 20MP-kamera med Carl Zeiss-optik og en nyudviklet blitz, der giver et mere naturligt lys. Begge telefoner har også to antenner, så man altid har den bedst mulige dækning – og så kan man udvide telefonernes hukommelse helt op til 2TB via et MicroSD-kort.

Blandt højdepunkterne i de nye telefoner er også skærmen, som har en virkelig flot opløsning på mere en 500 ppi. Skærmen i Lumia 950 er 5,2” stor, imens skærmen i Lumia 950 XL er hele 5,7”. De nye Lumia-telefoner har desuden fået USB C-indgang, så du kan oplade din telefon superhurtigt – fra afladet til 50% opladt på 30 minutter.

Priser og tilgængelighed
De nye Lumia telefoner kan forudbestilles nu og er tilgængelige hos danske teleoperatører og elektronikbutikker d. 3. december. Priserne er:

  • Lumia 950 – 4.999,- kroner (inkl. Microsoft Display Dock frem til d. 31. januar 2016)
  • Lumia 950 XL – 5.499,- kroner (inkl. Microsoft Display Dock frem til d. 31. januar 2016)
  • Microsoft Display Dock: 999,- kroner
kategorier: 
nyheder: 
Quick Text: 
Microsoft