tag en bid
af de nyeste &
smarteste gadgets
Hver fjerde dansker spiser dagligt foran fjernsynet
Mange danskere tænder ofte for TV’et, når et af dagens måltider skal indtages. I en ny undersøgelse fra Samsung, foretaget af analyseinstituttet YouGov, angiver næsten hver fjerde dansker (24 %) således, at de dagligt spiser, mens TV’et kører. To tredjedele af de adspurgte (65 %) svarer desuden, at de anser det som socialt acceptabelt at spise samtidig med, at de ser TV.
Undersøgelsen viser også, at hele 67 % af danskerne ser det som en fordel at se TV på en TV-skærm fremfor på en mindre skærm, såsom en tablet eller smartphone.
”Undersøgelsens resultater tyder på, at selvom vi efterhånden bruger vores tablets og smartphones flittigt til underholdning i løbet af dagen eller til at streame TV-serier inden sengetid, så foretrækker vi stadig at se TV i klassisk forstand på en større skærm. Det er en tendens, vi kan nikke genkendende til. Vi oplever generelt, at brugen af tablets og smartphones supplerer vores TV-kiggeri,” siger Kasper Thomsen, salgsansvarlig for TV hos Samsung Danmark.
Nem mad og fastfood foran fjernsynet
Når det kommer til, hvad vi foretrækker at indtage foran TV-skærmen, er det dog hovedsageligt hurtig og nem mad, der er at finde på danskernes tallerken. I undersøgelsen svarer hele 39 %, at de ofte spiser lettere mad som snacks, salat og frugt, og 32 % angiver, at valget ofte falder på fastfood såsom pizza, burger og kebab.
Det lader desuden til, at det i stigende grad er populært at skylle havregrynene eller rundstykkerne ned med nyheder eller morgen-TV. Morgenmaden er nemlig også et af de måltider, vi foretrækker at spise samtidig med, at vi ser TV. I undersøgelsen svarer 29 % således, at de ofte indtager dagens første måltid foran fjernsynet.
Udvalgte tal fra undersøgelsen