Undersøgelse: Folk bruger ikke Apple Pay

En ny amerikansk undersøgelse viser, at de fleste iPhone 6 ejer, ikke rigtig bruger Apples betalingsløsning, Apple Pay
apple pay
Apple Pay - foto: Apple

Siden Apple sidste år i september lancerede Apply Pay, er der kommet to nye betalingsløsninger, Android Pay fra Google og Samsung Pay fra Samsung. Alle tre betalingsløsninger fungere på samme måde, ved at holde smartphonen foran betalingsterminalen. Ifølge Apple, Google og Samsung, er deres nye betalingsløsning nemt, hurtigt og meget sikkert og at dette er fremtiden.

Dog viser en ny amerikansk undersøgelse, at mange mennesker rent faktisk ikke bruger Apples betalingsløsning. Ifølge undersøgelse har 20.7% alle iPhone 6 (og nyere)-brugere i USA, prøvet Apples betalingskanal. Af de 20.7% der har brugt Apple Pay, oplyser 56%, at de kun har brugt det én gang. Tallene er endnu lavere for Samsung Pay og Android Pay.

Apple har afvist at kommentere.

Apple Pay er tilgængelig i dag i USA og England, og vil meget snart blive udvidet til fem nye lande, Canada og Australien, og senere til Hong Kong, Singapore og Spanien.