Medion X6001 test

Så er vi klar med endnu en smartphone test - denne gang er det Medions X6001 smartphone, der bl.a. kommer med en flot 6 tommer HD skærm og en 8-kernet processor. Læs mere her
medion x6001
foto: Medion

Skærmen - 6/6
Medions nye smartphone, X6001, kommer med en flot 6 tommer Full HD skærm (1.920 x 1.080 pixels) med IPS-teknologi. Medion kalder enheden for en smartphone, men siden den omfatter en 6 tommer skærm, hører den under kategorien phablet, som er en kombination mellem en smartphone og tablet, da skærmen er over 5.5 tommer.

Farverne på skærmen er super skarpe og tilbyder nogle flotte video/billedvisning. Med dens 6 tommer store skærm, kan du se Netflix, HBO og andre film-streamingtjenester på høj kvalitet. Du kan se film når du sidder i bussen og er på vej til skole eller arbejde. Enheden passer perfekt i din lomme og kan tages med overalt. Vi har valgt at give skærmen 6 ud af 6 stjerner.

Processor - 5/6
Enheden styres af en super hurtig og kraftig 2GHz 8-kernet processor, som er rigtig hurtig til at åbne indbyggede apps, såsom, besked-appen, telefon/kontakt-appen, lommeregner, kalender og andre. Dog når man henter nye apps fra Play Store, som fx. Viber, Onedrive eller Netflix, så kan det tage lidt tid før den åbner applikationerne, men ellers har vi ikke oplevet nogen problemer med hastigheden. Vi har valgt at give processoren 5 ud af 6 stjerner.

Hukommelse - 6/6
Medion X6001 tilbyder 32GB intern hukommelse og 2GB RAM, som er mere end rigeligt. Du har nok plads til at gemme flere tusinde billeder på smartphonen, som gør, at du ikke har brug for at slette dine billeder, for at få mere plads til andre ting. Vi har valgt at give enhedens hukommelse 6 ud af 6 stjerner.

Kamera - 4/6
Da vi hørte at kameraet på bagsiden var på 13 megapixel og frontsiden tilbød et 8 megapixel kamera, var vi meget begejstret for at prøve kameraet på Medions nye X6001. Dog må vi sige, at selvom Medions nye smartphone tilbyder et 13 megapixel bagkamera og et 8 megapixel frontkamera, så skuffer den altså en lille smule. Billederne er ikke så skarpe og så hakker billedet når man bevæger smartphonen. Det er noget Medion skal arbejde videre på, hvis de ønsker at konkurrere med Apples iPhone 6S eller Samsungs Galaxy S6. Vi har valgt at give kameraet 4 ud af 6 stjerner.

Batteri - 6/6
De fleste smartphones holder tit et par timer, før den skal oplades igen, men det skal man ikke med Medions nye X6001. Batteriet på den nye smartphone holder utrolig meget, som gøre brugeroplevelsen endnu sjovere, fordi man ikke skal tænke på at oplade enheden så tit. Selvom du bruger smartphonen til at se video, skriver beskeder eller snakke i telefon, så tilbyder Medions 3000 mAh batteri masser af batteritid. Vi har valgt at give batteriet 6 ud af 6 stjerner.

Design - 5/6
Alt i alt er Medions nye X6001 smartphone en utrolig flot smartphone. De fleste smartphone, som fx Apples iPhone 6, glider nemt fra hånden, men dette kan man ikke sige med Medions nye smartphone. Når man holder enheden, så føles det, at den sidder fast i ens håndflade. Dog ønskede vi at den kom i flere farver, som fx hvid, guld eller grå. Vi er også vant til at have en home-knappe på bunden af smartphonens forside for at tænde enheden - noget vi allerede kender fra Apples og Samsungs enheder. Vi har valgt at give designet 5 ud af 6 stjerner.

Andre specifikationer

  • Enheden kommer med dobbelt Micro SIM
  • Styres af Googles Android 5.1 Lollipop
  • Den vejer ca. 167 gram og er 7.9 mm tyk

Pris og lancering
Medion X6001 er allerede lanceret og kan købes til kun 2.749 kroner. I kan købe smartphonen på Medions side her.

Klik for at forstørre billede
medion x6001
medion x6001
medion x6001
medion x6001