Her er LGs nye G Pad II 10.1

Under IFA 2015 i Berlin lancerede LG Electronics sin mest avancerede tablet i G-Pad-serien. LG G Pad II 10.1, der er en 4G-model, tilbyder den perfekte balance mellem ydelse og pris. Modellen er en spændende løsning for dem, der ønsker en tablet med en stor skærm og god batterilevetid.
lg g pad ii 10.1
G Pad II 10.1 - foto: LG

LG G Pad II 10.1 kommer med langt flere funktioner end tidligere modeller i serien. Den er blevet udstyret med en skarp skærm i 16:10-formatet og WUXGA-opløsning (1920 x 1200), som både er velegnet til at se film og til surfing på nettet. Den hurtige Qualcomm Snapdragon 800 processor sikrer høj ydelse og en god brugeroplevelse. Den nye tablet fra LG har et af de kraftigste batterier i sin klasse (7400 mAh), der giver batterilevetid til flere timers brug.

– LG G Pad II 10.1 er udviklet på baggrund af feedback fra vores brugere, og er optimeret til at spille og arbejde i apps samt surfe på nettet, siger Kristoffer Ejebro, nordisk produktchef for Mobile Communications i LG Electronics. Forbrugerne efterspørger en tablet med stor skærm, kraftfuldt batteri og som kan yde en god performance. LG G Pad II er udviklet til at opfylde de krav.

Den stilrene LG G Pad II 10.1 har på ryggen en blød metallisk rødbrun finish samt markedets tyndeste rammer i sin størrelsesklasse. Det gør, at de ydre dimension er mindre end konkurrenternes og dermed mere kompakt og nemmere at håndtere. Den store højt opløselige skærm på 10,1’’ giver fantastiske oplevelser.

Smarte funktioner
Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem det blå lys, træthed og sløret syn. Derfor introducerer LG "Reader Mode", der reducerer skærmens blå lys, så brugerne kan få en mere behagelig oplevelse, når de fx læser e-bøger. De, der ønsker at drage fordel af den store skærm, kan også opdele skærmen ved hjælp af Dual Window-funktionen, og bruge to apps på samme tid. QuickMemo+ giver muligheden for nemt at tage screenshots og oprette og dele memoer fra enhver skærm uden at skulle åbne en anden app. LG G Pad II 10.1 leveres med Microsoft Office til Android Tablet og 100GB gratis lagerplads i OneDrive i op til to år.

Pris og tilgængelighed
LG G Pad II 10.1 forventes at blive lanceret i Danmark i fjerde kvartal i år. Yderligere informationer om pris og tilgængelighed vil blive annonceret tættere på lanceringen.

Tekniske specifikationer og yderligere:

  • Chipset: 2,26GHz Quad-Core Qualcomm Snapdragon 800
  • Skærm: 10,1’’ WUXGA (1920 x 1200 / 224 ppi)
  • Operativsystem: Android 5.1.1 Lollipop
  • Hukommelse: 16GB eMMC / 2GB RAM / plads til microSD
  • Kamera: Bag 5MP / front 2MP
  • Batteri: 7 400mAh
  • Størrelse: 254,3 x 161,1 x 7,8mm
  • Vægt: 489g
  • Netværk: Download 42 Mbps / Upload 5.76Mbps (3G)
  • Tilslutning: 4G LTE Cat. 4 / Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac / A-GPS / USB 2.0
  • Farve: Brilliant Bronze
  • Øvrigt: Reader Mode / Dual Window / QuickMemo+ / KnockON / KnockCode