Google opdaterer deres logo. Her er det nye look

Google har ændret sig meget i løbet af de sidste 17 år – fra udvalget af produkter til hvordan de ser ud og opleves. Og i dag er Google klar til at ændre sig endnu engang
google logo 2015
Googles nye 2015 logo - foto: Google

Engang for længe siden var Google en destination som du kun besøgte via din ene enhed, din PC. I dag bruger vi Googles produkter på tværs af mange forskellige platforme, apps og enheder – nogle gange alle sammen på en enkelt dag. Vi forventer, at Google hjælper, hvor som helst og når som helst, hvad end det er på mobiltelefonen, TV’et, dit ur, instrumentbrættet i bilen og ja, selv på den stationære PC!

I dag introducerer Google så et nyt visuelt sprog som afspejler lige netop dén virkelighed og viser, når Googles magi virker for dig – selv på den mindste skærm. Som du vil opleve, har Google taget det originale Google-logo og deres branding, som oprindeligt er designet til en pc-browser og opdateret det til en verden af digital interaktion på tværs af utallige enheder og forskellige input (som fx touch, tastatur og stemmestyring)

Det fortæller dig ikke alene, at du benytter Google, men viser dig også, hvordan Google arbejder for dig. For eksempel hjælper nye elementer som en farverig Google mikrofon dig med at identificere og interagere med Google, hvad end du taler, trykker eller skriver. Og så siger Google også farvel til det lille blå ”g” ikon og udskifter det med et symbol, der matcher det nye logo.

"Det er ikke den første gang, at vi har ændret udseende og det bliver højest sandsynligt heller ikke den sidste, men vi mener selv, at dagens opdatering på fineste vis afspejler alle de mange måder Google virker på på tværs af søgninger, Maps, Gmail, Chrome og meget andet. Vi synes selv, vi har taget det bedste fra Google (enkelt, stringent, farveglad, venligt) og ændret det, så det ikke bare passer til dagens Google, men også til fremtidens Google", skriver Google på deres side og afslutter med:

"Du vil se vores nye design på tværs af vores produkter inden længe. Vi håber, du kan lide det!".