Danskerne data-surfer mere, når de er i udlandet

Telenor-koncernen kan registrere en trecifret vækst i data-roaming i sine europæiske lande. Den forgangne sommer brugte Telenor Danmarks kunder 120% mere mobildata, når de rejste på ferie i udlandet, sammenlignet med samme periode sidste år
rejse
foto: Smartbite

Roaming er blevet billigere og enklere at bruge, samtidig med at kunderne i stigende grad har behov for at være online.

"Vi kan se den samme tendens på tværs af vores europæiske markeder, nemlig en trecifret procentvis stigning i dataforbruget, når vores kunder rejser i udlandet. Samtidig er der en lille stigning i taletrafikken. Det er et resultat af vores tiltag for at gøre det mere enkelt og overkommeligt at bruge mobile tjenester i udlandet på tværs af vores europæiske markeder, men det er også et resultat af kundernes behov for at holde forbindelsen, når de er på farten," siger Telenor-koncernens Europa-chef Kjell-Morten Johnsen.

Ifølge Telenor Danmarks trafikmålinger steg de danske kunders forbrug af data-roaming i juni og juli 2015 med 120% i forhold til samme periode sidste år. Samtidig skete der en stigning i tale-roaming på 8%, mens SMS-forbruget i udlandet faldt med 6%. Målt på roaming-trafik var de danske ​​Telenor-kunders tre foretrukne sommerdestinationer Sverige, Tyskland og Spanien. Telenor Danmark har i år øget sine data-roaming-pakker, så kunder der rejser i EU-lande højst betaler 29 kr. om dagen for op til 100 MB mobildata.

"Vi har lanceret nye roaming-pakker og tillægstjenester i vores europæiske markeder for at gøre roaming mere overkommeligt, forudsigeligt og lettere at bruge. Det er kun starten på Telenor-koncernens roaming-tiltag, som vi bebudede på Mobile World Congress i Barcelona i marts i år, så kunder med appetit på mobildata undgår uforudsigelige omkostninger, når de bruger mobile tjenester i udlandet,” siger Kjell-Morten Johnsen.

Roaming-trends i andre europæiske Telenor-lande

  • Hos Telenor Sverige steg forbruget af data-roaming med hele 300 procent. Svenskerne roamede mest i Danmark, Norge og Spanien.
  • I Norge registrerede Telenor 103 procents vækst i forbruget af mobildata i udlandet i juli 2015 sammenlignet med samme måned sidste år. De norske Telenor-kunders foretrukne destinationer var Sverige, Danmark og Spanien.
  • Bulgarere, som rejste til udlandet i juni og juli, data-surfede 240 % mere denne sommer end i sommeren 2014, og bulgarerne ringede også 23 % mere på deres rejser sidste sommer.
  • I Ungarn konstaterede Telenor også en stigning i tale-roaming, og på datasiden registrerede Telenor Ungarn en tredobling af roaming-trafikken. Telenor Ungarns kunder roamede især i Østrig, Tyskland og Italien.
  • I Montenegro og Serbien blev forbruget af data-roaming mere end fordoblet i forhold til juni og juli 2014. Top tre roaming-destinationer for Telenors serbiske kunder var Montenegro, Bosnien og Grækenland, mens Telenors montenegrinske kunder foretrak Serbien, Bosnien og Kroatien.

kilde: Telenor