Spotify lancerer nyt musikalsk verdenskort

Spotify har kortlagt lokale musiktrends i mere end 1.000 byer over hele verden og samlet det hele i et musikalsk verdenskort. Find ud af, hvad de lytter til i Paris, New York eller København
spotify map
foto: Spotify

Spotify’s nye verdenskort er baseret på mere end 20 milliarder afspilninger fra Spotify’s eget musikbibliotek og indsamlet fra flere end 1.000 byer i hele verden. Kortet opdateres hver anden uge, og er en visuel guide til, hvilken musik verden lytter til.

I København kan de ikke få nok af Medina og Rasmus Walter, mens nordjyderne er vilde med X Factor stjernen Emilie Esther. Længere syd på i Aarhus er det Spids Nøgenhat, der lyttes til og i Odense er det Kim Larsen, der hitter. Overalt i hele Danmark har især Lukas Graham formået at snige sig ind på de fleste hitlister, hvilket har gjort den tidligere barnestjerne til folkeeje.

Brug verdenskortet på ferien
Er du på ferie i udlandet, kan du med fordel undersøge en nærliggende storbys musikalske præferencer. Musik er med til at fortælle en historie om landets kultur og musiktendenser. I Barcelona hører de eksempelvis Blaumut, og hvis du kommer til Paris, skal du forberede dig på at høre Jeanne Added.

Gå på opdagelse i Spotifys nye musikalske verdenskort.