LG lancerer ny smartphone: LG G4c

Nu lanceres en lillesøster til LGs prisbelønnede smartphone, LG G4. Med en skarp 5 tommer skærm, stilrent design og et godt kamera er LG G4c et perfekt valg for forbrugere, der ønsker en prisvenlig telefon med en premium følelse
lg g4c
LG G4c - foto: LG

Nu lanceres en ny smartphone i LGs G4 familie, på det danske marked. Den anmelderroste testvinder LG G4 får nu selskab af den mere kompakte LG G4c. Den prisvenlige og stilrene 5 tommer telefon, LG G4c, har mange af de funktioner, du finder i G4 - dog i et mindre format. Modellen forventes at være tilgængelig i danske butikker i slutningen af juni.

– Den nye tilføjelse til G4 familien er et perfekt eksempel på, hvad vi mener med en prisvenlig smartphone med en premium følelse, og det vil supplere vores flagskib LG G4 perfekt, siger Kristoffer Ejebro, Nordic Product Manager for Mobile Communications LG Electronics. LG er fast besluttet på at tilbyde produkter i mellemklassen, som både klarer sig godt, er brugervenlige og ser flot ud. Vi er overbeviste om, at forbrugerne vil blive glædeligt overraskede over G4c.

LG G4c har et bagkamera på 8MP og et selfie-kamera på 5MP som tager flotte billeder i alle situationer. Kameraet er også udstyret med smarte LG funktioner såsom Gesture Shot, Glance View og selvfølgelig Knock Code som hurtigt og let tænder og låser telefonen op med et par tryk på skærmen. Den høje opløsning HD IPS-skærm er baseret på en In-Cell Touch teknologi, der giver en mere levende, visuel og intuitiv oplevelse sammenlignet med andre smartphones i samme prisklasse. G4c’s design er inspireret af LG G4 med en minimalistisk bøjning for en bedre komfort, en mere elegant profil og forbedret holdbarhed.

Pris og tilgængelighed:
LG G4c lanceres i en 4G LTE-version i Danmark og forventes at være tilgængelig i slutningen af juni til en vejledende udsalgspris på 1.990 DKK.

Højopløselige billeder:
For højopløselige billeder, se LGs mediabank:http://lgmediabank.com/category.php?searchquery=H525n

Tekniske specifikationer og mere information:

  • Chipset: 1.2GHz Quad-Core
  • Skærm: 5,0-tums HD IPS (294ppi)
  • Hukommelse: 1GB RAM / 8GM ROM / microSD
  • Kamera: bagkamera 8MP / frontkamera 5MP
  • Batteri: 2 540mAh (udskifteligt)
  • Styresystem: Android 5.0 Lollipop
  • Størrelse: 139.7 x 69.8 x 10.2mm
  • Vægt: 136g
  • Mobilnetværk: 4G LTE
  • Tilslutning: Wi-Fi 802.11 b, g, n / Bluetooth 4.1 / NFC / A-GPS / Glonass / USB 2.0
  • Farver: Metallic Gray / Ceramic White / Shiny Gold
  • Øvrigt: Gesture Shot / Glance View / Knock Code