Mobiltelefonen gør dine apparater arbejdsløse

Telia og YouGov har lavet en ny undersøgelse, der viser, at vores mobiltelefoner mere eller mindre har elimineret behovet for en lang liste populære apparater og hjælpemidler
venner smartphone
foto: Smartbite.dk

Den teknologiske udvikling er gået særligt hårdt ud over det traditionelle kamera og vækkeuret, som hhv. 75 % og 73 % af alle danskere i dag har fravalgt til fordel for mobiltelefonens tilsvarende funktioner. Også klassiske papirprodukter som kalenderen og adressebogen er hos mere end to-tredjedele af danskerne veget til fordel de digitale løsninger. Selv en forholdsvis ny opfindelse som GPS’en til bilen er hos seks ud af ti danskere fravagt til fordel for mobilens vejviserfunktioner.

”Smartphones overtager stadig flere essentielle funktioner i vores dagligdag. Mobilteknologien gør en masse ting lettere og mindre tidskrævende, og de mange smarte muligheder bliver hurtigt en selvfølge i hverdagen. En tidligere analyse, vi har lavet, viser også, at den personlige mobiltelefon ligger på linje med pengepungen, kreditkortet og vores nøgler over ting, vi allernødigst vil miste”, siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.

Mange af telefonens funktioner er databaserede, hvilket betyder, at vi også er afhængige af et godt netværk for at kunne udnytte mulighederne og fx opbevare og søge i billeder, kontaktinfo, kalenderaftaler med videre.

For netop at illustrere, hvordan netværket gør hverdagen lettere og styrker vores oplevelser, har Telia i en ny film udsat den populære tv-vært, Anders Breinholt, for et eksperiment, hvor han skal klare sig i 24 timer uden netværk. Og vi kan godt afsløre, at det klarer han. Næsten. Se den underholdende film her.

TOP 10:

Hvilke af følgende funktioner føler du, at smartphonen i højere grad opfylder for dig i dag – i forhold til de ting, der tidligere havde samme funktion?

  1. Kamera (75 %)
  2. Vækkeur (73 %)
  3. Kalender (68 %)
  4. Kontaktliste (65 %)
  5. Navigation/GPS (60 %)
  6. Almindeligt ur (55 %)
  7. Netbank/pengeoverførsel (53 %)
  8. Musikafspiller (43 %)
  9. Notesbog (39 %)
  10. Visning af film & tv (10 %)

Kilde: YouGov/Telia 2015