Nu kan Telenors kunder få fri tale i EU

Telenors privatkunder med ”Fri+”-abonnementer får fra i dag fri tale og SMS i Norden. Hvis man har det største Fri+ -abonnement, får man desuden fri tale og SMS i hele EU
eu
EU flag - foto: EU

Telenor opgraderer i dag sine Fri+ -abonnementer, så kunderne får fri tale og SMS, når de rejser i Norden – samt i EU, hvis de har det største abonnement. Kunder på Fri+ får desuden fra i dag større datapakker til brug i Danmark. De forbedrede abonnementer gælder både familie- og enkeltkunder, og både nye og eksisterende kunder. Priserne er uændrede.

”Med vores største pakke kan man ringe hjem fra alle EU-lande, uden at det koster ekstra. Dermed gør vi det endnu mere trygt for danskerne at bruge telefonen i udlandet. Samtidig sætter det en streg under, at familierne med fordel kan samle deres abonnementer hos Telenor,” siger Telenors kommercielle direktør Lars Thomsen.

Telenor-kunder med to eller flere Fri+ Familie-abonnementer opnår samlerabat på den månedlige abonnementspris og kan få bredbånd til Danmarks bedste pris (149 kr. om måneden for en 20/2 Mbit-forbindelse). De har desuden adgang til Microsoft Office365 Home og lagringstjenesten OneDrive med 1 TB data i skyen uden beregning.

Fakta om Fri+ hos Telenor

  •     Fri+ med 3 GB data får fra i dag 5 GB data i Danmark samt fri tale og SMS i Norden (Norge, Sverige, Finland, Island).
  •     Fri+ med 8 GB data får fra i dag 10 GB data i Danmark samt fri tale og SMS i Norden (Norge, Sverige, Finland, Island).
  •     Fri+ med 20 GB data får fra i dag 30 GB data i Danmark samt fri tale og SMS i Norden og EU.

Alle Telenors privatkundeabonnementer er automatisk udstyret med muligheden for i Norden og EU at bruge op til 40 MB mobildata for 29 kr. pr. dag. Læs evt. mere om Telenor Tryg Surf her.