Sonys nye model: Xperia M4 Aqua

Er du på udkig efter en telefon med godt kamera, langtidsholdbart batteri, en god skærm og flot design, men gerne til en fornuftig pris? Så kan Sonys nye Xperia M4 Aqua være svaret
xperia m4 aqua
Xperia M4 Aqua - foto: Sony

Sony har en bevidst strategi om at lave prisvenlige smartphones, som ikke går ned på specifikationerne, hvilket man tidligere har set med Sony Xperia Z3 Compact. Det er nu resulteret i den nye Xperia M4 Aqua, der er designet ud fra de samme principper som Sonys Xperia Z3 flagskib. Man får altså Sonys OmniBalance design og ikoniske power-knap i aluminium, men til forskel fra Z4 er M4 lavet i holdbart plastik. Det påvirker dog ikke oplevelsen af telefonen, og det betyder også, at den blot vejer 136g.

Sony beskriver M4 Aqua som en vandtæt kameramobil, og med god grund. Først og fremmest er den modstandsdygtig over for støv, så man kan roligt tage den med på stranden. Men nok mere relevant for de fleste, så er den også vandtæt ned til en dybde på 1,5 meter i op til 30 minutter. Man kan altså roligt tage telefonen med i køkkenet, badet eller en tur i søen (så længe det er ferskvand) uden de mindste bekymringer.

Kameraet i telefonen har hentet inspiration fra Sonys egen kameralinje, hvorfra de har tilføjet billedsensorteknologien Exmor RS for mobil og muligheden for HDR-tilstand. De skulle ifølge Sony gøre kameraet med 13 megapixels i stand til at tage detaljerede billeder med meget lidt støv og livagtige farver, også under udfordrende lysforhold.

På forsiden af telefonen finder man selvfølgelig også displayet, hvor Sony har valgt et 5 tommer HD IPS-display. Ifølge Sony er valget af et IPS-display med til at give fantastiske billeder fra alle vinkler og en nøjagtig farvegengivelse på hele displayet

Specifikatiner:
Processor: Snapdragon 615 1.5 GHz octa-core
Hukommelse: 2 GB RAM med 8/16 GB lagerplads + MicroSD op til 32 GB.
Kamera: 13 mp kamera med Exmor RS billedsensor + 5 mp frontkamera med bred vidvinkel.
Skærm: 5” IPS display (1280 x 720 pixels)
Batteri: 2400 mAh med STAMINA-mode
Dimensioner: 145,5 x 72,6 x 7,3 mm
Styresystem: Android Lollipop
Vægt: 136 g

Kilde: Telia