I dag præsenteres iPhone 6

I aften kl. 19 dansk tid, vil Apple officielt afslører deres næste generation smartphone, nemlig iPhone 6. Flere rygter tyder også på en iWatch afsløring
iphone 5s
iPhone 5S kasse - foto: brownpau

iPhone 6 med 4.7 tommer, iPhone 6 med 5.5 tommer eller et smart armbåndsur med navnet iWatch. Det er hvad der kan være på aftens menu hos Apple, når de slår dørene op til deres årlige iPhone event.

Efter utallige rygter og lækkede billeder vil Apple endelig afslører den næste generation iPhone ved en begivenheden, som vil blive afholdt i aften kl. 19 dansk tid i San Francisco, Californien.

Flere rygter tyder på et nyt design, en større skærm, hurtigere processor og vil angivelig være tyndere end iPhone 5S. iPhone 6 siges at komme i tre farver, sort, hvid og guld, og blive lanceret i fire forskellige udgaver, 16GB, 32GB, 64GB og 128GB hukommelse.

Skærmen er ridsefri
Ifølge flere lækkede rapporter, skulle Apple angivelig have købt en masse skærme i safir-glas, som er noget af det stærkeste på jorden. Den siges i hvert fald at klare en del ridser. 4.7 tommer-udgaven vil have en skærmopløsning på 1704 x 960 pixels.

Rygterne tyder på, at iPhone 6 vil koste 9.000 kroner, dog tror vi ikke på, at det bliver så dyrt. Skulle det gå hen og blive 9.000 kroner, så vil modellen sikkert omfatte 4G med 128GB hukommelse.

Andre nye specifikationer på iPhone 6
Bedre batteri
TouchID kan nu også bruges til Paypal
Bedre kamera
NFC
Sensorer til måling af temperatur, højde og lufttryk
Nyt software

Rygterne tyder også på et smart armbåndsur fra Apple. Flere forskellige it-producenter, som Samsung, Sony, Asus, Motorola og LG har allerede lanceret deres smarte armbåndsur. Indtil videre har der ikke været nogle lækkede billeder af iWatch.

Hvad glæder du dig mest til?