iPad med iOS 8 får multitasking

Rygter tyder på, at Apples kommende styresystem, iOS 8, vil få multitasking. Det betyder at man vil kunne have to apps åben på én gang
ipad multitasking
Sådan kan multitasking se ud på iPad med iOS 8 - foto: Smartbite.dk

Gennem deres egne kilder, har hjemmesiden, 9to5mac, fået en del informationer omkring Apples kommende iOS 8 styresystem. Ifølge 9to5mac vil alle iPads der kører iOS 8 få muligheden får at dele skærmen i to og køre to apps parallelt med hinanden.

Funktionen kender vi allerede fra Microsofts Windows styresystem, hvor man kan dele skærmen i to og dermed udføre arbejdet hurtigere. En anden virksomheden som også bruger funktionen er Samsung. Deres enheder kan faktisk dele skærmen i fire vinduer, som gør arbejdet meget nemmere.

Med Apples nye multitasking funktion, vil man nu kunne få muligheden for at arbejde hurtigere med ens iPad. Tekst, billeder og videoer vil blive utrolig nemt at overføre fra den ene app til den anden. Om funktionen også blive muligt på en iPhone eller iPod, er der ingen oplysninger om.

Til juni afholder Apple deres årlige udviklerkonference, WWDC, i San Francisco. Her forventer vi, at Apple vil introducere deres nye iOS 8.

Forneden kan du se en videokoncept, der viser hvordan multitasking kan fungere på en iPad.

Skriv i kommentarboksen nedenfor og lad os høre hvad du synes om multitasking på en iPad.

kilde: 9to5mac