Apple opdaterer MacBook Air

Apple har netop afsløret at virksomheden har opdateret deres MacBook Air med hurtigere processorer og lavere priser
macbook air
MacBook Air - foto: Apple

Apple har opdateret MacBook Air med hurtigere processorer og lavere priser, så du nu får endnu mere for pengene. Den nye MacBook Air kommer i to udgaver, nemlig 11 og 13 tommer med Intels 4. generation Core i5 og Core i7 processor. 11 tommer modellen siges at få 9 timers batteritid, mens 13 tommeren siges at få 3 timer længere batteritid, nemlig 12 timer.

MacBook Air kan købes fra i dag via Apple Online Store samt i Apples egne butikker og hos autoriserede Apple-forhandlere. 11" MacBook Air leveres med en 1,4 GHz processor med Turbo Boost-hastighed på op til 2,7 GHz, 4 GB hukommelse og fås med 128 GB flash-lager fra 6.999 kr. inkl. moms (5.599,20 kr. ekskl. moms) og 256 GB flash-lager fra 8.499 kr. inkl. moms (6.799,20 kr. ekskl. moms). 13" MacBook Air leveres med en 1,4 GHz processor med Turbo Boost-hastighed på op til 2,7 GHz, 4 GB hukommelse og fås med 128 GB flash-lager fra 7.799 kr. inkl. moms (6.239,20 kr. ekskl. moms) og 256 GB flash-lager fra 9.299 kr. inkl. moms (7.439,20 kr. ekskl. moms). Specielle konfigurationer inkluderer en 1,7 GHz Intel Core i7-processor med Turbo Boost-hastigheder på op til 3,3 GHz, op til 8 GB hukommelse og op til 512 GB flash-lager.

kategorier: 
nyheder: 
Quick Text: 
Apple