Find dine Facebook-venner via kort

Meget snart vil du have muligheden for at lokalisere dine Facebook-venner via GPS og dermed vide, når du er i nærheden af en person du har på din venneliste
facebook nearby friends
Facebooks nye funktion, Nearby Friends - foto: Facebook

Fra i dag begynder Facebook at udrulle en ny funktion kaldet "Nearby Friends", hvilket vil hjælpe dig med at finde nærliggende venner. Hvis du tænder for funktionen "Nearby Friends", vil du få besked om, hvem af dine venner er i nærheden, så du kan komme i kontakt med dem og efterfølgende mødes med dem.

Se når dine venner er på rejse
Når nærliggende venner er aktiveret, kan du se, hvornår de er ud og rejse. Du vil være i stand til at se i hvilken by de befinder sig i og sende dem en besked om, at du også befinder dig tæt på.

Facebook oplyser, at man selv kan bestemme om man vil have funktionen tændt eller ej. For at funktionen kan fungere, kræver det at man er venner på Facebook, som man hver en tid kan slå til eller fra.

Hvornår funktionen vil blive udrullet i Danmark, har Facebook endnu ikke fortalt os. Ifølge Facebook vil man i første omgang lancere funktionen til de amerikanske brugere og se hvordan funktionen modtages. Indtil da må vi vente på Facebooks nye funktion.

Hvad synes du om funktionen?