Apple afholder begivenhed i juni

Så har Apple afsløret datoen for den årlige Worldwide Developers Conference, WWDC. iWatch kan muligvis blive præsenteret ved begivenheden
wwdc 2014
WWDC 2014 - foto: Apple

Apple meddelte i dag, at den årlige Worldwide Developers Conference (WWDC) vil blive afholdt fra den 2. til den 6. juni i San Franciscos Moscone West. På denne fem dages konference får udviklere fra hele verden oplysninger om iOS og OS X og fremtiden.

“Vi har verdens mest utrolige udviklersamfund og har planlagt en fantastisk uge til dem”, sagde Philip Schiller, Apples marketingchef. “Hvert år bliver publikum til WWDC mere mangfoldigt med udviklere inden for næsten alle tænkelige fag og fra alle verdenshjørner. Vi ser frem til at fortælle dem om vores nyeste fremskridt inden for iOS og OS X, så de kan skabe den næste generation af fantastiske apps.”

Dette kan Apple afsløre ved deres årlige begivenhed:

  • iOS 8
  • iWatch
  • Apple TV 4
  • Healthbook

iOS 8
Ifølge de seneste rygter vil Apples næste iOS opdatering komme den 2. juni. Ved sidste års WWDC 2013 afslørede Apple sin iOS 7 - der gik dog et par måneder før Apple lancerede den til deres enheder.

iWatch
Meget tyder på, at Apple vil lancere sit første armbåndsur til sommer, som efter sigende vil blive døbt iWatch. Apple har siden februar 2013 haft patent på navnet iWatch. Apples største it-konkurrenter, Samsung, Sony og LG har allerede lanceret deres armbåndsure, så det er kun spørgsmål om tid, før Apple lancerer deres.

Apple TV 4
Apple er allerede i forhandlinger med den amerikanske kabeludbydere, Comcast, som kan gå hen og blive et produkt, der vil minde om Netflix. Apple TV 3 blev lanceret i maj 2012, så måske har Apple planer om, at lancere en ny ved den årlige begivenheden.

Healthbook
Ifølge de seneste lækkede billeder, vil Apple tilføje en fitness app til sin kommende iOS styresystem. Appen skal bl.a. hjælpe brugerne med at dyrke mere sport og få et sundere liv. Appen vil muligvis samarbejde med iWatch - dette kender vi allerede fra Samsung med deres Gear Fit.

Der går også rygter om, at Apple vil afsløre iPhone 6 ved WWDC 2014, men dette tror vi ikke kommer til at ske. iPhone 6 vil med stor sandsynlighed blive afsløret i september 2014.

Hvad glæder du dig mest til?