Nu kan danskere købe og leje film på Google Play

Fra i dag kan danskere nu også finde film på Google Play. Filmene kan købes eller lejes
google play film
Google Play Film - foto: Google Play

I flere lande har man kunne købe og leje film fra Googles app butik. Dette har man ikke kunne gøre herhjemme, men dette har Google nu ændret på. Fra i dag kan alle danske købe eller leje film fra Google Play.

Der er masser af fantastiske film at vælge imellem – lige fra premierefilm til klassikere – og du kan helt sikkert finde mange af dine yndlingsfilm.

Sådan virker det
Filmene kan findes i Googles Play Butik ved at starte appen og trykke på knappen "Film". Her kan du søge efter en film, se de mest solgte film eller finde nye udgivelser. Ønsker du at leje film, kan du gøre dette fra 29 kroner. Ved de fleste lejede film har brugeren 30 dage til at påbegynde afspilningen – når først afspilningen af filmen er startet, har man 48 timer til at få set filmen til ende.

Filmene kan ses på smartphones og tablets der kører Android.

Du kan finde filmene her - Google Play Film