Apple og Google imod Flappy Bird kloner

App Store og Google Play består i dag af hundredevis af Flappy Bird kloner. Apple og Google vil nu forhindre at der kommer flere
flappy bird game over
Flappy Bird - foto: Smartbite.dk

Når du søger efter ordet "Flappy" i Google Play eller App Store, vil du se spil, som Flappy Fish, Flappy Pig eller Splashy Fish dukke op. Dette vil Apple og Google nu prøve at forhindre ved at afvise de forskellige apps.

I fredags tweetede app-udvikleren, Ken Carpenter fra studiet Mind Juice Media, at hans spil, Flappy Drage, blev afvist af Apple. "Vi har fundet ud af, at din app forsøger at udnytte en populær app." skrev Apple til Ken Carpenter. Efter denne indledende tweet, svarede flere app-udviklere, at de havde set eller modtaget lignende svar fra både Apple og Google.

En talsmand fra Apple sagde, at selskabet ikke blot afviser apps med navnet "Flappy", men også afviser apps der tydeligvis forsøger at narre kunderne. Da app-udvikleren, Ken Carpenter, forsøgte at oploade appen på Google Play, fik han besked om ikke at bruge irrelevante, misvisende eller overdrevene nøgleord i apps beskrivelser, titler eller metadata.

Flere app-udviklere har nu valgt at ændre navnene på deres apps, som fx fra Flappy Bee til Jumpy Bee, for at få deres app godkendt.

Vi synes det er lidt irriterende at finde så mange Flappy Bird kloner på Apples og Googles app-butik. Hvad er jeres mening?

kilde: Techcrunch