Sony afslører Xperia Z2

Sony har netop præsenteret efterfølgeren til Xperia Z1. Se specifikationerne her
xperia z2
Xperia Z2 - foto: Sony

I dag præsenterede Sony efterfølgeren til de populære og prisbelønnede modeller Xperia Z1 og Xperia Z1 Compact. Sonys nye Xperia Z2 er en vandafvisende model, der kombinerer den nyeste skærmteknologi med den nyeste processorteknologi og et kamera, der kan filme i 4K. Det sker på årets Mobile World Congress i Barcelona.

Den støv- og vandafvisende mobiltelefon er udstyret med et kamera, der er i stand til at filme i det nye HD-format 4K. Takket være en billedsensor på 20.7 megapixel, samt dens den nye slowmotionfunktion får du muligheden for at skyde 120 billeder i sekundet og opleve verden på en helt ny måde.

Xperia Z2 har en 5.2” skærm, men er ikke desto mindre smallere end sin forgænger. Den nye skærmteknologi er taget fra Sonys seneste BRAVIA-fjernsyn, og markedet har hidtil ikke set en mobiltelefon med så avanceret teknologi. Skærmen er optimeret til at give telefonen en bredere farvepallet, en knivskarp billedkvalitet og en bred betragtningsvinkel.

”Med Xperia Z2 har vi taget Z-serien til et helt nyt niveau. En serie af allerede fantastiske mobiltelefoner er forbedret på alle punkter, hvilket har udmøntet sig i den nye Xperia Z2. Resultatet er en helt kompromisløs brugeroplevelse, der styrker Sonys førerposition inden for vandfaste smartphones yderligere,” udtaler Morten Johansen, Marketingschef hos Sony Mobile Danmark.

Xperia Z2 omfatter Qualcomms Snapdragon 801 med 2,3 GHz quad-core Krait CPU og 4G LTE. Dertil giver det opdaterede grafikkort Adreno 330 ekstra strøm til krævende 3D-spil.

  • Xperia Z2s vigtigste specifikationer:
  • Sony G-objektiv, billedsensor Exmor RS til mobil (1/2, 3 tommer, 20,7 MP) og BIONZ billedprocessor til mobile enheder
  • Tag 120 billeder i sekundet eller del videoer på Vine direkte fra kameramenuen
  • Let at overføre indhold fra din gamle Android eller iPhone til din Xperia ved hjælp af Xperia Transfer
  • Vand-og støvtæt (IP55 og IP58)
  • Skærm af hærdet glas med aluminiumsramme
  • Det kraftfulde 3200 mAh-batteri og STAMINA-tilstanden giver en uovertruffen batterilevetid
  • 5,2-tommer TRILUMINOS skærm med X-Reality til mobile enheder
  • 4G og quad-core processor, 2,3 GHz med 3GB RAM

Få et SmartBand med i købet
I den første salgsuge leveres Xperia Z2 med et SmartBand uden ekstraomkostninger. SmartBand SWR10 er en ny form for tilbehør, der kan hjælpe dig med at holde styr på alt, hvad der sker i dit liv. Med den allerede installerede app ”Lifelog” kan du fx holde styr på, hvor mange skridt du har taget eller, hvordan du sover om natten. Derudover kan Lifelog også fortælle dig, hvor længe du har været på Facebook, hvilke sange du har lyttet til, eller hvor du var, da du tog et bestemt billede. App’en illustrerer enkelt og letforståeligt alle dine data.

Sony Xperia Z2 kommer med Android KitKat (4.4) i farverne sort, hvid og lilla. I Danmark forventes salget af Xperia Z2 at starte i april.