Her er Sonys nye tablet: Xperia Z2 Tablet

Udover at præsentere selskabets nyeste flagskib smartphone, Xperia Z2, har Sony også valgt at vise sin nyeste tablet, nemlig Xperia Z2 Tablet
xperia z2 tablet
Xperia Z2 Tablet - foto: Sony

I dag præsenterede Sony den nye Xperia Z2 Tablet på årets Mobile World Congress i Barcelona. I stil med Sonys andre produkter er tabletten vandtæt, ligesom den er udstyret med den nyeste processorteknologi og en knivskarp skærm. Med en tykkelse på kun 6.4 millimeter er Xperia Z2 Tablet markedets tyndeste og letteste 10”-tablet.

Sonys Xperia Z2 Tablet er en vandtæt tablet designet til at være den ultimative underholdningsmaskine. Som den første tablet i verden er Xperia Z2 Tablet udstyret med Live Color LED, som er en teknik hentet fra Sonys seneste BRAVIA-fjernsyn, hvilket giver skarpe og naturlige farver. Derudover forbedrer det intelligente system X-Reality hver enkelt billede, så brugeroplevelsen er bedst mulig.


Xperia Z2 Tablet - foto: Sony

For at skabe verdens tyndeste (6.4 millimeter) og letteste (426 gram Wi-Fi-model) tablet er hver en detalje nøjagtigt udformet, ligesom alle materialer er nøje udvalgt. Resultatet er en tablet, der på trods af sin 10”-skærm er ekstrem bærbar og behagelig at anvende.

Den nye Xperia Z2 Tablet indeholder et 6.000 mAh-batteri, der kan klare op til 10 timers uafbrudt anvendelse af multimedia eller over 100 timers musikafspilning, inden den skal oplades. Takket være integrationen af Qualcomm Quick Charge 2.0 oplades Xperia Z2 Tablet op til 75 % hurtigere end andre tablets på markedet.

Xperia Z2 Tablet er forsynet med to kameraer. Bagsiden har et 8.1 megapixel kamera, der kan filme i fuld HD og har Sonys Exmor RS-teknologi. Den kraftfulde billedprocessor kan kombinere ansigtsgenkendelse, HDR og støjreduktion, hvilket automatisk er med at give et billede i høj kvalitet. Det forreste kamera er et 2.2 megapixel kamera, som er perfekt til videoopkald, når du ønsker at holde kontakten med familie og venner.

”Sonys forrige tablet ramte markedet som en bombe, da den blev lanceret sidste år, og siden er den blevet hyldet verden over. Nu lancerer vi Xperia Z2 Tablet, som er verdens tyndeste, letteste og hurtigste vandtætte tablet. Især vandtætheden ved vi, at vores kunder værdsætter, og med Xperia Z2 Tablet forstærker vi vores førerposition yderligere,” siger Morten Johansen, Marketingschef hos Sony Mobile Danmark.

Xperia Z2 Tablets vigtigste specifikationer:

  • 10.1” Full HD TRILUMINOS-skærm til mobiler med Live Colour LED og billedprogrammet X-Reality
  • S-Force Surround Sound og Digital Noise Cancelling for en uovertruffen lydkvalitet
  • Verdens tyndeste (6.4. millimeter), letteste (426 gram for Wi-Fi / 439 gram for LTE/3G) og vandtæthed (IP55/IP58) for maximal bærbarhed
  • Qualcomm Snapdragon 801-processor med 2.3 GHz quad-core Krait CPUs, 3GB RAM, 4G LTE og Battery STAMINA Mode for en hurtig og vedvarende ydeevne

Xperia Z2 Tablet kommer med Android KitKat (4.4) i farverne sort og hvid med 4G eller Wi-Fi. I Danmark forventes salget af Xperia Z2 Tablet at starte i april.