Bekræftet? Galaxy S5 præsenteres den 24. februar

Samsung Danmark har via sin Facebook side bekræftet Samsungs kommende begivenhed. Meget tyder på at Galaxy S5 vil blive præsenteret den aften
galaxy s5 unpacked 5
Lanceres Galaxy S5 den 24. februar? - foto: Samsung

Den 24. februar kan være dagen hvor Samsung præsenterer sin kommende Galaxy S model. Som ses på billedet øverst på siden, står der "Unpacked 5", som måske hentyder til Galaxy S5. Ingen andre detaljer er blevet udgiver udover billedet.

Begivenheden afholdes ved den årlige mobilmesse, Mobile World Congress, i Barcelona. Sidste år præsenterede Samsung deres Galaxy S4 et par uger efter Mobile World Congress. Med titlen "Ready 4 the show" præsenterede Samsung deres flagskib smartphone Galaxy S4, og derfor tyder noget på at Samsung også vil vise deres næste Galaxy S model ved begivenheden den 24. februar med titlen "Unpacked 5".

Ifølge rygterne kan Galaxy S5 være den første Galaxy S model til at modtage et metal cover og omfatte en 64bit CPU, 4GB RAM og måske komme med en skærmstørrelse på 5.25 tommer. Indtil videre er dette kun nogle rygter. Vi glæder os til den 24. februar.