Rapport: Galaxy S5 skanner din finger via skærmen

En ny rapport udgivet fra koreanske medier, afslører en del om funktionerne på Samsungs kommende Galaxy S5 model
galaxy s5 koncept
Galaxy S5 koncept

Den femte generation af Samsungs populære Galaxy serie, Galaxy S5, siges at komme med en del nye funktioner og muligheder. Galaxy S5 siges faktisk at indeholde en fingeraftryksscanner, som vil gøre det muligt for brugerne at scanne deres finger via skærmen og ikke via en knap, som vi kender fra iPhone 5S. Smartphonen siges at komme med en 5 tommer skærmstørrelse, mens skærmopløsningen siges at være højere end den på Galaxy S4.

Bag-coveret på Galaxy S5 vil efter sigende komme i metal og ikke i plastik, som vi kender fra tidligere Galaxy S modeller. Den nye Galaxy model vil være den første Samsung smartphone til at have en 64-bit processor. Samsung rygtes dog at komme med to forskellige udgaver af Galaxy S5, nemlig en med 64-bit processor og den anden med Qualcomms Snapdragon 805.

Galaxy S5 vil også omfatte et 16 megapixel kamera og komme med Google nyeste Android udgaver, 4.4 KitKat. Smartphonen siges at blive udgivet i april måned, mens den rygtes at blive præsenteret den 23. februar 2014.