Her er de første 105 tommer buede UHD TV

LG og Samsung er de første til at præsentere en 105 tommer Ultra High Definition TV. Det fede ved de nye UHD TV er deres buet skærm
lg 105 ultra hd tv
LGs 105 4K HD TV - foto: Mashable

LG kunne ved CES 2014 præsentere deres første 105 tommer 4K HD TV. Tv'et har en opløsning på 5120 x 2160 pixels, støtter Cinema 3D og har en buet skærm. Prisen på monster fjernsynet ligger på 69.999 dollar, som svarer til 384.000 kroner uden moms.

Også Samsung præsenterede deres 105 tommer 4K HD fjernsyn. Tv'et har samme opløsning som LGs TV, nemlig 5120 x 2160 pixels, mens skærmen også er bøjet. Samsung har ikke nævnt noget om prisen, men ifølge rygterne, så skulle den ligge på 69.999 dollar.


Samsungs buede 105 tommer 4K HD TV - foto: Samsung

Det stopper dog ikke her for Samsung. Ved messen præsenterede Samsung en hel ny art for TV. Ved præsentationen viste Samsung en hel almindelig 85 tommer LED 4K TV, som altså kunne transformere til en buet skærm. Dvs. at brugerne selv kan vælge om de vil se TV på en buet skærm eller på en hel almindelig skærm. Den buede skærm giver en 3D oplevelse, sagde Samsung ved præsentation og det gode er, at man ikke har brug for 3D briller.