Gadgets: Hvad kan vi forvente i 2014? - Del 2

Hvad kan vi forvente af virksomheder som HTC, Sony og Asus i det nye år? Se vores forudsigelse til 2014
xperia z1
Sony Xperia Z1 - foto: Smartbite.dk

Året 2013 har bragt os masser af nye og spændende enheder, som har gjort mobiltelefonerne lidt smartere. Vi har set de første buede enheder, samt de første smartphones med fingeraftryksscanner i verden. 2014 ser ud til at bringe endnu mere spændende enheder på banen, som vi glæder os til at se.

HTC er en af de virksomheder, som allerede har implementeret fingeraftryksscanner i deres enheder. HTC One Max er den første enhed til at have modtaget denne behandling. Det ser også ud til at HTC ønsker at fortsætte med at bruge fingeraftryksscanner på fremtidige produkter. Ifølge rygterne vil HTCs kommende HTC One 2 eller HTC One + komme med fingeraftryksscanner. Funktionen gør at ingen kan få adgang til dine oplysninger på smartphonen, da de skal scanne deres finger for at åbne enheden.

I 2014 vil vi se forskellige smartphones med forskellige skærmstørrelser fra HTC. Vi vil med stor sandsynlighed også se en nyere og forbedret kamera fra HTC. HTC rygtes at arbejde på et 6 eller 8 Ultrapixel kamera, som siges at komme på efterfølgeren af HTC One.

2013 har været et spændende år for Sony. Den japanske it-gigant har bl.a. lanceret PlayStation 4, et smart armbåndsur og flotte smartphones, som bl.a. Xperia Z og Xperia Z1. PlayStation 4 vil ikke blive erstattet før 2017, som betyder at du ikke vil se en nyere spillekonsol fra Sony før 2017. Om Sony planlægger at lancere et nyt armbåndsur, har selskabet ikke nævnt noget om endnu. Vi forventer dog at se en efterfølger i begyndelsen af september måned 2014. Den nuværende SmartWatch 2 fra Sony tilbydes med Googles Android og kan bl.a. bruges til at skrive mails og sms'er, tjekke kalenderen eller se hvad dine venner skriver på Facebook og Twitter. En ny funktion som Sony kunne implementere på SmartWatch 3, ville måske være en kamera, som vi kender fra Samsungs Galaxy Gear.

Xperia Z2 vil med stor sandsynlighed også blive lanceret i 2014. De første rygter om Sonys nye smartphone er allerede begyndt, og ifølge nye oplysninger vil smartphonen blive kaldt Xperia Z2 Avatar. Smartphonen vil køre Android 4.4 KitKat og komme med samme megapixel kamera, som den nuværende Xperia Z1. Men måske vælger Sony at implementere højre megapixels på smartphonen. Vi venter spændt.

Det kører rigtig godt for Asus for tiden. Den taiwanske it-gigant har bl.a. lanceret den nye Nexus 7 og en række bærbar-computer, smartphones og tablets i det foregående år. Asus har planner om at lancere hele tre nye smartphones ved CES messen, som bliver afholdt i dag. Ifølge de seneste videoer, som Asus har oploadet på YouTube, så ser det ud til at Asus vil lancere tre smartphones med skærmstørrelser på 4, 5 og 6 tommer. Enhederne siges at køre Android og Windows, som betyder at du kan skifte fra den ene styresystem til den anden hvornår du har lyst til.

Læs del 3 i morgen. Her kan I bl.a. læse mere om kommende produkter fra Microsoft, Huawei og LG.