Spotify bliver gratis på mobilen

Engang i næste uge bliver Spotify på mobilen helt gratis. Mobiludgaven vil dog komme med reklamer og andre begrænsninger
spotify
foto: Smartbite.dk

Du kan bruge Spotify gratis, så længe du bruger den på din computer. Dette vil snart blive ændret ifølge The Wall Street Journal. Den svenske musikstreamingtjeneste planlægger at udgive en gratis udgave af Spotify til smartphones og tablets. Det betyder, at brugerne vil være i stand til at lytte til musikken på farten via deres smartphone eller tablet.

Længe skulle brugerne betale et premium-abonnement på 99 kroner om måned for at spille musik på deres smartphones eller tablets. Men dette vil blive ændret på onsdag den 11. december hvor Spotify har planer om at invitere pressen til et møde og præsentere den nye gratis mobiludgave.

Mobiludgaven vil fungere ligesom på computer, hvor brugerne vil få annoncer og reklamer mellem nogle af sangene. Der vil også være nogle små begrænsninger, der gør, at brugerne ikke kan høre alle sangene, som de har gemt på deres bibliotek.

Hvad synes du om en gratis mobiludgave af Spotify, som tilbydes med annoncer og reklamer mellem sangene?

kilde: The Wall Street Journal