Fremtidige Galaxy-enheder får 20 megapixel kamera

Ifølge en rapport fra den sydkoreanske nyhedsportal ET News, arbejder Samsung på et 20 megapixel kamera sensor, som siges at blive implementeret på fremtidige Galaxy-enheder
samsung ny sensor
Kamera sensor - foto: Samsung

Den globale markedsleder og it-producent Samsung, ser ud til at være i vanskeligheder med at gennemføre optisk billedstabilisering på deres enheder. Samsung skulle derfor være på udkig efter andre metoder på at forbedre sine produkter. Ifølge kilden er Samsungs forsknings- og udviklingsafdeling påbegyndt et projekt for at udvikle en ny sensor fra bunden, herunder en ny autofokus og en ny omfattende kameralinse.

Kilden hævder at Samsung vil implementer et 20 megapixel kamera på fremtidige Galaxy-produkter, men desværre er der ingen ord om Samsung har tænkt sig at indføre en forbedret optisk billedstabilisering på enhederne. Det nye 20 megapixel kamera siges ikke at blive klar inden slutningen af andet kvartal, som betyder, at Galaxy S5 måske ikke får et 20 megapixel kamera, men et 16 megapixel. Galaxy Note 4 siges at være den første enhed til at modtage denne behandling.

Næste år forventes der, at 25% af alle Samsungs smartphones vil blive udstyret med et 16 megapixel kamera. Med et 13 megapixel kamera på Galaxy S4 og Galaxy Note 3 har Samsung bevist, at de kan skabe en smartphone, der tager meget gode, svagt lys billeder, selvom billedstabiliseringen ikke er 100% godkendt.

kilde: ET News