Apple bekræfter batteri-problemer på iPhone 5S

Apple indrømmer at der er problemer med batterilevetiden på nogle iPhone 5S modeller. Ifølge Apple er det en produktionsfejl
iphone 5s
iPhone 5S - foto: Apple

Apple bekræfter overfor The New York Times, at nogle iPhone 5S modeller har fejl i batteriet, der resulterer i at batteriet på den nye iPhone model dræner meget hurtigere end det endelig burde. Enkelte kunder skulle have klaget over dens ringe batterilevetid, som nu altså også er blevet bekræftet af Apple.

- Vi har for nylig opdaget et produktionsproblem, der påvirker et meget begrænset antal af iPhone 5S enheder, der kan få batteriet til at tage længere tid til at oplade eller resultere i nedsat batterilevetid. Vi er ved at nå ud til kunder med de berørte telefoner, og vi vil give dem en erstatningstelefon, sagde Teresa Brewer, en Apple talskvinde til The New York Times.

Ifølge The New York Times bekræfter Apple, at det kun handler om et par tusinde enheder, men et mere nøjagtig tal har Apple ikke afsløret. Batteriet på de forskellige iPhone modeller kan ikke udskiftes, ligesom man kan på en Samsung eller Sony smartphone.

Har du oplevet nogle problemer med din iPhone 5S?

kilde: The New York Times