Microsofts investorer mener Bill Gates bør træde tilbage

Ifølge Microsoft-investorer, er der behov for en ny formand. Han bør give plads til nye kræfter lyder det fra investorerne
bill gates
Bill Gates - foto: Microsoft

Tre af Microsofts 20 bedste investorer mener, at Bill Gates bør træde tilbage som formand og give plads til nye kræfter. Mens Microsofts administrerende direktør, Steve Ballmer, har været under pres i årevis for at forbedre virksomhedens resultater og aktiekurser, synes dette at være første gang, at storaktionærer tager sigte for Gates, der stadig ses som en af de mest respekterede og indflydelsesrige personer i teknologi-verden.

Der er dog ingen tegn på, at Microsofts bestyrelse vil lytte til ønskerne fra de tre investorer, der tilsammen ejer mere end 5 procent af selskabets aktier. Bill Gats, som har været medstifter og formand for Microsoft, ejer omkring 4.5 procent af de 277 milliarder dollar af virksomheden og er dermed den største individuelle aktionær i Microsoft.

Ifølge Reuters har Gates ejet 49 procent af Microsoft i 1986. Fortsætter Gates med at sælge sine aktier, som har han gjort indtil nu, kan han være uden finansielle aktieposter i 2018.

Microsoft er nu på udkig efter en ny administrerende direktør, efter at Ballmer tilbage i august 2013 besluttede at trække sig tilbage fra sin post inden for 12 måneder.

kilde: Reuters