Asus introducerer FonePad Note 6 og FonePad 7

Asus er klar med to helt nye FonePad enheder på henholdsvis 6 og 7 tommer display. Se specifikationerne her
fonepad note 6
FonePad Note 6 - foto: Asus

Asus er godt i gang med at introducere nye produkter, og blandt dem er to nye FonePad enheder: FonePad Note 6 og FonePad 7.

Asus FonePad Note 6
Denne enhed er en mellemting mellem en telefon og tablet, men Asus markedsfører FonePad Note 6 som en tablet, selvom tabletten har en skærmstørrelse på 6 tommer. Enheden siges at have en plastik bagsiden, som vi kender fra Samsungs enheder. Den vejer 210 gram og måler 10.3 mm i tykkelsen, men til gengæld får du en rigtig god tablet. Enheden tilbyder nemlig en fuld HD 1920 x 1080 pixel display og kører på en hel ny Intel Atom Z2580 dual-core chip, som er imponerende for en lille tablet. Der medfølger også en S-Pen lignende kuglepen, som vi også kender fra Galaxy Note 2 og Galaxy Note 3. Du kan se dens fulde specifikationer længere ned.


Asus FonePad Note 6 - foto: Asus

Asus FonePad 7
Den første FonePad enhed blev introduceret for næsten et år siden og nu introducerer Asus deres anden generation af FonePad 7. Enheden omfatter en resolution på 1280 x 800 pixels og kører på en Intel Z2560 1.6GHz chip. Selvom tabletten ikke er så kompakt som nyere enheder med slankere kanter, så har tabletten et flot design. Højtalerne er fx placeret på forsiden af tabletten, som gør, at lyden vil være skarpere og tydeligere. Den nye FonePad 7 siges at veje 340 gram og have en tykkelse på 10.5 mm. Se dens fulde specifikationer længere ned.


Asus FonePad 7 - foto: Asus

Vi har ikke kunnet få en lanceringsdato eller pris på Asus' nye enheder.

Asus FonePad Note 6 specifikationer:

  • Skærm: 6 tommer fuld HD 1920 x 1080 pixel
  • Processor: Intel Atom Z2580 1.6GHz dual-core chip
  • Hukommelse: 16GB og 32GB
  • RAM: 2GB
  • Kamera: 8-megapixel
  • Frontkamera: 1.2-megapixel
  • Dimensioner: 10.3 mm tyk
  • Vægt: 210 gram
  • Batteri: 3200mAh
  • Styresystem: Android 4.2.2. Jelly Bean
  • Lanceringsdato: Ukendt
  • Pris: Ukendt

 Asus FonePad 7 specifikationer:

  • Skærm: 7 tommer 1280 x 800 pixel
  • Processor: Intel Z2560 1.6GHz chip
  • Hukommelse: 8GB, 16GB og 32GB
  • Kamera: 5-megapixel
  • Frontkamera: 1.2-megapixel
  • Dimensioner: 10.5 mm tyk
  • Vægt: 340 gram
  • Batteri: 3950mAh
  • Styresystem: Android 4.2. Jelly Bean
  • Lanceringsdato: Ukendt
  • Pris: Ukendt