Nye informationer om Angry Birds Star Wars 2

Den finske spilleproducent, Rovio, har afsløret nye informationer vedrørende deres kommende Angry Birds spil, Star Wars 2. Se også en officiel teaser til spillet
angry birds star wars 2
Angry Birds Star Wars 2 - foto: Rovio

"Join the pork side." Sådan lyder overskriften på Rovios officielle teaser video til spillet Angry Birds Star Wars 2, som de har oploadet på YouTube. Ved en pressemeddelelse afslørede Rovio nye oplysninger om deres kommende Angry Birds spil, samt en ny teaser video til spillet, som du kan se længere ned.

Angry Birds Star Wars 2, som spillet hedder, vil blive lanceret på tværs af flere platforme, iOS, Android og Windows Phone. Lanceringsdatoen er stadig indstillet til den 19. september 2013, hvilket er mindre end en måned. Prismæssigt vil spillet koste omkring syv kroner, mens Android-brugere vil være i stand til at få fat i spillet helt gratis i Google Play, som naturligvis vil komme med reklamer.

Som Rovio tidligere har meddelt, vil Angry Birds Star Wars 2 omfatte over 30 karakterer fra den populære science fiction film, Star Wars. I det nye Star Wars spil, vil spilleren få lov til at vælge en side og have muligheden for at vælge om de ønsker at spille som fuglene eller som grisene.

Se teaser videoen til Angry Birds Star Wars 2.

kilde: Rovio