Rapport: Apple tester 13 tommer iPad

Ifølge en rapport fra The Wall Street Journal, er Apple i gang med at teste en 13 tommer iPad, samt en større iPhone
ipad 4
Apple iPad 4 - foto: Apple

Apple tester, ifølge en rapport fra The Wall Street Journal, iPads og iPhones med større skærmstørrelser. Virksomheden siges at overveje en iPad med en skærmstørrelse på knap 13 tommer, samt en iPhone på 5.7 tommer.

Indtil videre er disse produkter, som Apple tester, kun prototyper og vil ikke dukke op før 2014 eller 2015. Tidligere rygter har afsløret, at Apple angivelig skulle være i gang med en iPhone med en skærmstørrelse på 4.7 og 5.7 tommer.

The Wall Street Journal siger, at Apple i år vil lancere en ny version af iPad med 9.7 tommer 2048x1536 Retina skærm og skulle være tyndere og lettere end iPad 4. Udover en iPad forventes Apple også at lancere iPhone 5S og en billigere model af iPhone, som vil komme i forskellige farver og have et plastik cover.

kilde: The Wall Street Journal