Er Samsungs gyldne smartphone æra ved at slutte?

Samsung har mistet 6 procent af sin markedsværdi, fordi selskabet producere for mange smartphones om året
logo samsung
foto: Samsung

Samsung lancerer utrolig mange smartphones om året, der gør, at selskabet nu er ved at miste sin markedsværdi. Samsungs markedsværdi er faldet med 6 procent, som svarer til 12 milliarder dollar.

Samsung har haft utrolig meget succes med deres Galaxy S smartphones i de sidste par år, og især dens Galaxy S3, der solgte mere end 30 millioner enheder. Samsung fortsætter sin succes og har allerede lanceret tre forskellige Galaxy S4 modeller. I øjeblikket er der Galaxy S4, Galaxy S4 mini og Galaxy S4 Active og endnu én skulle være på vej, nemlig Galaxy S4 Zoom. Men denne strategi ser ikke ud til at virke, da Samsungs markedsværdi er faldet.

Apple har siden deres lancering af iPhone, tilbage i 2007, kun lanceret en smartphone hvert år. I de sidste seks år, har Apple kun lanceret seks smartphones. HTC ser ud til at efterligne Apple, efter at blive ramt af en lang krise. HTC har planer om at lancere en top smartphone hvert år, og måske én til tre enheder ved siden af.

På den ene side synes vi, at Samsung har en god strategi med at lancere forskellige smartphones til forskellige priser, da alle kan have muligheden, for at vælge en smartphone der passer deres behov. Men på den anden side synes vi, at Samsung lancerer for mange smartphones. Samsung har lanceret flere smartphones de sidste seks måneder, end Apple har gjort i de sidste seks år.

Smartphones Samsung har lanceret de sidste seks måneder:

  • Galaxy S2 Plus - Januar 2013
  • Galaxy Grand - Januar 2013
  • Galaxy Young - Februar 2013
  • Galaxy Fame - Februar 2013
  • Galaxy Express - Februar 2013
  • Galaxy Xcover 2 - Marts 2013
  • Galaxy Mega 5.8 - April 2013
  • Galaxy Mega 6.3 - April 2013
  • Galaxy Core - Maj 2013
  • Galaxy S4 - April 2013
  • Galaxy S4 Active - Juni 2013
  • Galaxy Ace 3 - Juni 2013
  • Galaxy S4 mini - på vej - Juli 2013
  • Galaxy S4 Zoom - på vej
  • Galaxy Note 3 - på vej

Udover disse smartphones har Samsung for nylig også lanceret tre tablets - Galaxy Tab 3 - 7 tommer, 8 tommer og 10.1 tommer.

Hvad er jeres mening om Samsung og deres produkter? Lancerer de for mange smartphones? Vi vil gerne høre din mening i kommentarboksen nedenfor.