HTC på vej med flere Windows Phone enheder

På mobilmessen, MWC 2013, kunne HTCs vicepræsident afsløre, at der vil blive lanceret flere Windows Phone enheder senere på året
htc 8x
HTC 8x - foto: HTC

Det taiwanske mobilproducent, HTC, vil ifølge deres vicepræsident, lancere flere Windows Phone produkter senere i 2013.

HTCs vicepræsident for Global Product Planning, Tai Ito, fortæller, at selvom HTC har haft det svært med, at sælge Windows Phone produkter, vil de stadig komme med nye produkter med Microsofts styresytem.

- Vi er faktisk fuldt ud forpligtet til vores Windows Phone forretning. Vi har et godt samarbejde med Microsoft og en fremtidig udgivelse af Windows Phone produkter vil ske i år, sagde Tai Ito, til Cnet.

Sidste år præsenterede HTC to forskellige Windows Phone produkter, nemlig HTC 8x og HTC 8s. Udover HTC, tilbyder Nokia og Samsung også smartphones med Microsofts styresystem.

kilde: Cnet