EU kræver en universal mobiloplader

EU kræver, at mobil producenterne fortsat skal understøtte en fælles standard for mobilopladere
oplader
foto: Smartbite.dk

Tilbage i 2009 underskrev de store mobilproducenter et såkaldt Memorandum of Understanding, hvor de var forpligtet til at bruge en universal mobiloplader baseret på mikro-USB. Denne aftale udløb i slutningen af 2012 og det er usikkert, om aftalen bliver forlænget.

EU er dog klar med et indgreb, hvis dette ikke sker.

- Hvis producenterne ikke forlænger aftalen inden udgangen af februar, vil EU forpligte dem til at gøre
det," tilføjer EU-kommissær Antonio Tajani til det tyske nyhedsmagasin Focus.

Han ønsker også, at have en universal oplader til andre former for elektroniske produkter, herunder pc- og tablet-tilbehør.

Der kan spares 51.000 tons overflødige opladere ved at indføre en fælles standard. Det betyder, at nye telefoner
muligvis kan leveres uden ny oplader, ved at man beholder sin gamle oplader og bruger denne når man køber en ny smartphone.

kilde: Focus